Kvarterhuse
Der er planlagt at bygge tre kvarterhuse i Nærheden, som er en slags moderne beboerhuse med fx værksteder, fælleskøkken, gæsteværelser, multirum mv. Kvarterhusene giver beboerne i Nærheden et samlingssted til eksempelvis fællesspisning, strikkeklub, vinsmagning, filmaftner, foredrag og meget andet.
Det første Kvarterhus åbnede i februar 2022 på en fornem placering ud til den kommende Skolepark tæt på skolen, SuperBrugsen og Springcenter Nærheden.
Kvarterhus 1 med adresse på Urtehaven 4
Det første Kvarterhus åbnede i februar 2022 på en fornem placering ud til Skoleparken tæt på Læringshuset, SuperBrugsen og Springcenter Nærheden. Kvarterhuset har et stort fællesrum med adgang til et stort køkken og et mindre mødelokale med tekøkken. Langs bygningen er en stor overdækket terrasse, der vender ud mod Skoleparken.
Kvarterhus 2 med adresse på Skærvestræde 9
Det andet Kvarterhus med beliggenhed ved Loopet tæt på stationen er under opførelse og åbner i 2025. Kvarterhuser vil rumme mødelokaler, køkken, to hobbyværksteder og en udendørs terrasse.
Booking af Kvarterhus
Du booker Kvarterhuset Urtehaven ved at logge ind i Probo. Bookning skal foretages senest 2 hverdage før den ønskede dato.
Du skal være oprettet som bruger af hjemmesiden (Probo), for at kunne booke Kvarterhuset. Oprettelsen sker via din grundejerforening ad hensyn til GDPR-reglerne. Du bedes derfor rette henvendelse til din grundejerforenings bestyrelse med dit ønske om oprettelse i Probo.
Du kan finde flere oplysninger om regler for bookning og brug af Kvarterhuset i Spilleregler og Husorden.